Foto: Thomas A.

Ude for uden - foredrag med Niels Krause-Kjær

Tid
18:00 - 20:00
Pris
Voksne: Gratis
Sted
Ærø Friskole
UDSOLGT!

Skriv dig på ventelisten til foredraget. Der er ikke flere billetter tilbage, men du kan skrive dig på en venteliste via vores hjemmeside, der hvor man bestiller billetterne. Alle på ventelisten får besked hvis der bliver ledige billetter og så er det om at bestille en billet hurtigst muligt. 
Har du allerede fået en billet og skal du ikke bruge den alligevel, så SKAL du kontakte biblioteket på bibliotek@arrebib.dk, så vi kan give folk på ventelisten mulighed for at komme med. Det er en god måde, at gøre det på for alle!
Vi glæder os til en god aften sammen med jer.

Journalist, forfatter og formand for Statens Kunstfond Niels Krause-Kjær kommer til Ærø i anledning af den prisbelønnede aktuelle bogudgivelse Ude for uden. Foredraget er hans personlige beretning om Danmark i en brydningstid. Romanen er fiktion, men tager afsæt i en vandrebog skrevet af faderen og hans højskolekammerater gennem et halvt århundrede. Bogen fandt Niels Krause-Kjær i Rigsarkivet. Ude for uden er historien om en kulturel revolution, der på blot to generationer fjernede bondekulturen, hyldede storbyen og tabte provinsen. Stuehuset på bogens forside er forfatterens barndomshjem få dage før, det rives ned.

Foredraget arrangeres i et samarbejde mellem Ærø Folkeuniversitet, Ærø Friskole og Ærø Folkebibliotek. Billetter er gratis og frigives den 22. august via bibliotekets hjemmeside. Der skal bestilles billet inden foredraget. Begrænset antal pladser. Der kan købes forfriskninger undervejs